De etiske retningslinjer

Formålet med retningslinjerne

Tjenesteudbydere skal understøtte børns bedste og sikre, at de har de bedste forudsætninger for at deltage i det digitale miljø sikkert, alderssvarende og i overensstemmelse med deres rettigheder. Medierådets etiske retningslinjer indeholder en række principper for design, drift og brugerflade. Dem skal digitale tjenester efterleve, såfremt børn kan tilgå deres tjeneste.

De etiske retningslinjer for digitale tjenester har til formål at sætte barnets bedste i centrum hos digitale tjenester, som børn anvender. Retningslinjerne skal også udbrede viden i samfundet om børns rettigheder i digitale miljøer og understøtte handling og regulering, hvis de brydes.

Retningslinjerne er udviklet i dialog med relevante aktører på området.

De etiske retningslinjer for digitale tjenester

I det følgende præsenteres Medierådet for Børn og Unges etiske retningslinjer for digitale tjenester.

Download den danske version af de etiske retningslinjer

Download den engelske version af de etiske retningslinjer

1.1. Tjenesteudbydere skal indrette deres tjeneste med barnets bedste3 som primært hensyn, såfremt de er beregnet til eller kan tilgås af børn.

1.1.1. Hensynet til barnets bedste indebærer, at tjenesteudbyderen indretter, driver og løbende tilpasser sin tjeneste i respekt for barnets rettigheder i det digitale miljø og tager hensyn til børns bedste, herunder deres kognitive og emotionelle udvikling.

1.1.2. Børn, unge og forældre skal kontinuerligt inddrages i arbejdet med tilpasningen af tjenesten. Det gælder både ift. design, udvikling og løbende evaluering.

 

3Barnets bedste er synonymt med barnets tarv, og betyder en vurdering og prioritering af det, der er bedst/mest gavnligt for barnet. 

2.1. Tjenesteudbyderen skal afveje brugs- og servicevilkår iht. grundlæggende rettigheder og kommunikere dem samt øvrige oplysninger til brugerne i et kortfattet, præcist og klart sprog samt i formater, der understøtter barnets forståelse.

2.2. Tjenesteudbyderen skal risikovurdere sin tjeneste og informere om de risici, der er forbundet med tjenesten, og som kan bryde med barnets rettigheder, jf. pkt. 1, og efter anvisningerne, der er nævnt i pkt. 2.1. Tjenesteudbyderen skal desuden nedbringe og imødegå disse risici og dokumentere, hvordan der handles derpå.

2.3. Tjenesteudbyderen skal have retningslinjer for kommunikation brugerne imellem og indholdsdeling på tjenesten samt understøtte, at de efterleves af brugerne med henblik på at forebygge og modarbejde ulovlig og potentiel skadelig praksis, såsom men ikke udelukkende diskrimination, trusler, deling af krænkende indhold, snyd og svindel, mobning, grooming, opfordring til selvskadende adfærd samt spredning af misinformation.

2.3.1. En understøttelse af brugernes efterlevelse af retningslinjerne må ikke lede til uhensigtsmæssig overvågning af og dataindsamling om brugerne, jf. pkt. 3. Understøttelsen kan eksempelvis bestå af tiltag, der sikrer brugeres kendskab til og forståelse for retningslinjerne.

3.1. Tjenesten skal som standardindstilling have højeste grad af privatliv. Det betyder konkret, at som standardindstilling begrænses brug af børns data til det, der er essentielt for tjenestens funktion. Indsamling og behandling af persondata om børn til kommerciel anvendelse skal udelades. Dette gælder eksempelvis til brug for markedsføring og profilering. Dataindsamling og –behandling, der ikke har barnets bedste som primært hensyn, skal udelades. Tjenesteudbyderen skal desuden dokumentere, hvordan de efterlever dataansvarlighed og dataminimering, jf. de grundlæggende principper i GDPR4.

3.1.1. Samtykke til dataindsamling og -behandling skal alene kunne gives frivilligt og på et oplyst grundlag og skal i øvrigt overholde betingelserne for et gyldigt samtykke efter GDPR. Tjenesteudbyderen skal kommunikere på alderssvarende vis og sikre, at barnet forstår, hvilke personlige data, der indsamles, til hvilket formål, hvordan de behandles, og hvilke konsekvenser det kan have for barnet.

3.1.2. Tjenesteudbyderen skal kun dele data om et barn, hvis det er tvingende nødvendigt for at varetage barnets bedste og/eller væsentlige samfundsinteresser, hvilket udelukker datadeling af kommercielle hensyn jf. pkt. 3.1. Enhver deling af data om et barn skal begrundes.

3.1.3. Muligheden for at barnet/forælderen kan ændre i standardindstillingerne, jf. pkt. 3.1, skal afvejes i forhold til barnets bedste og rettigheder. Såfremt barnet ændrer på en indstilling, som f.eks. at slå geolokalisering til, skal ændringen så vidt muligt kun gælde barnets igangværende session. Tjenesteudbyderen skal informere barnet/forælderen om de konsekvenser, ændringen kan have, og kommunikere dette jf. principperne i pkt. 2.1.

 

4Jf. artikel 5 og principperne for behandling af personoplysninger.

4.1. For at kunne tilgodese hensynet til barnets bedste, jf. pkt. 1, og i lyset af den risikovurdering, der skal finde sted i henhold til pkt. 2.2, skal tjenesteudbyderen sikre at ulovligt indhold og indhold, som i alvorlig grad kan skade børns udvikling, ikke kan tilgås af børn. Øvrigt indhold skal tilpasses barnets alder og udvikling, jf. pkt. 1.1.1, ud fra en vurdering af indholdets potentielle skadevirkning og under hensyn til barnets ytrings- og informationsfrihed.

4.1.1. Tjenesteudbyderen skal ved indholdsvurdering forholde sig til den sammenhæng, indholdet indgår i.

4.1.2. Tjenesteudbyderen skal etablere og opretholde systemer, der gør det muligt for børn at afkode indholds oprindelse og autenticitet.

Aldersverificering skal være effektiv og brugervenlig

4.2 Tjenesteudbyderen skal etablere og opretholde effektive, brugervenlige og privatlivsbeskyttende systemer til aldersverificering af brugere, som tilgår tjenesten. Disse systemer kan med fordel varetages af uvildig tredjepart, som lever op til principperne i pkt. 3.

4.2.1 For at sikre at tjenesten er alderstilpasset, skal tjenesteudbyderen indrette, løbende vurdere og tilpasse tjenesten med udgangspunkt i barnets alder og kognitive og emotionelle udvikling.

4.2.2 Tjenestens aldersgrænse skal afspejle et generelt hensyn til børns beskyttelse og udbytte, herunder hensynet til persondatabeskyttelse og ytrings- og informationsfrihed.

4.2.3 Tjenesteudbyderen skal sikre, at tjenestens aldersgrænse og målgruppe er tydelig og begrundet for børn og voksne, jf. pkt. 2.1.

4.2.4 Tjenesteudbyderen skal sikre, at børn som opfylder aldersgrænsen kan tilgå og anvende tjenesten i overensstemmelse med de krav, der er nævnt i pkt. 1.1.1.

5.1. Tjenesteudbyderen skal tydeliggøre, hvor brugere, uanset om de er registrerede brugere på tjenesten, kan anmelde indhold og hændelser, som er ulovlige, eller som vurderes at kunne skade børn. Tjenesteudbyderen skal sikre at anmeldelsesprocessen er effektiv, brugervenlig og gennemsigtig og derigennem gøre det lettere at indgive tilstrækkelig præcise og underbyggede anmeldelser. Tjenesteudbyderen skal desuden proaktivt træffe passende foranstaltninger for at minimere forekomsten af ulovligt og skadeligt indhold og hændelser på deres tjeneste.

5.1.1. Ved anmeldelse af ulovligt og/eller skadeligt indhold skal tjenesteudbyderen straks træffe beslutning om, hvorvidt indholdet skal fjernes eller blokeres. Tjenesteudbyderen skal sikre nødvendig dokumentation ved anmeldelse og uden unødig forsinkelse oplyse de involverede parter om klagemulighederne.

5.1.2. Såfremt indhold fjernes eller blokeres, skal anmelder samt brugeren, der får fjernet eller blokeret sit indhold, have besked om beslutningen og begrundelsen.

5.1.3. Tjenesteudbyderen skal have foranstaltninger, der modvirker, at anmeldt ulovligt eller skadeligt indhold på ny kan tilgås på tjenesten.

5.1.4. Tjenesteudbyderen skal redegøre for og dokumentere, hvordan der følges op på anmeldelser.

5.1.5. Tjenesteudbyderen skal angive kontaktpunkter på tjenesten til politiet og danske anmeldelses- og hjælpetjenester som f.eks. Red Barnet, Børns Vilkår og Center for Digital Pædagogik.

5.2. Tjenesteudbyderen skal generelt synliggøre og i anonymiseret form rapportere på, hvilke og hvor mange anmeldelser og brud på retningslinjer tjenesteudbyderen har modtaget samt handlingspunkter dertil.

6.1. Tjenesteudbyderen skal ikke anvende kunstig intelligensog adfærdspåvirkende mekanismer, der unødigt stimulerer børns adfærd og fastholder deres brug af tjenesten, såsom chat-robotter6, kontinuerlig scrolling, streaks, automatisk afspilning mv.

6.1.1. Anbefalingssystemer, der anvendes til at prioritere og anbefale indhold og informationer, uden at brugeren har handlet på dette, skal som standardindstilling være slået fra. Undtaget herfra er anbefalingssystemer i søgefunktioner, som brugeren aktivt vil anvende for at finde indhold eller informationer. Anbefalingssystemer skal være alderssvarende, gennemsigtige og barnet/forælderen skal informeres om konsekvenserne herved iht. principperne i pkt. 2.1.

6.1.2. Tjenesteudbyderen skal ikke anbefale børn at tilføje eller følge personer over 18 år og vice versa.

6.1.3. Tjenesteudbyderen skal ligeledes sikre, at personer over 18 år kun kan sende beskeder til personer under 18 år, som barnet har accepteret.

6.1.4. Push-meddelelser skal være slået fra som standardindstilling. Push-meddelelser skal kunne slås til enkeltvis og med tidsbegrænsning. Ved aktivering skal tjenesteudbyderen informere om de konsekvenser, ændringen kan have i forhold til stimulering af barnets adfærd og brug, jf. principperne i pkt. 2.1. og 3.1.1.

6.1.5. Tjenesteudbyderen skal som standardindstilling usynliggøre et samlet antal likes (o. lign.). Tjenesteudbyderen skal ikke have en dislike-funktion på tjenesten.

6.1.6. Unødige meddelelser om venner og forbindelsers aktivitet og onlinestatus skal som standardindstilling være slået fra. Det gælder bl.a. venners seneste log-in, online-status, set-notifikationer eller andet, der indikerer aktivt brug. Såfremt barnet/forælderen ønsker en eller flere af indstillingerne aktiveret, skal barnet kunne slå dem til enkeltvis, og tjenesteudbyderen skal informere, jf. principperne i 2.1, om de konsekvenser, ændringen kan have i forhold til stimulering af barnets adfærd og brug, jf. principperne i pkt. 3.1.1.

6.2. Tjenesteudbyderen skal gøre det let at logge ud, at få slettet sine data efter brugerens ønske samt at slette sin profil.

6.3. Tjenesteudbyderen skal understøtte, at indhold, som er retoucheret eller manipuleret, markeres som sådan: Fx automatisk markering eller ved teknisk at tilbyde markering og indføre markeringspligt for brugere med mange følgere.

6.4. Tjenesten skal som standardindstilling aktivere en tidsbegrænsning for anvendelse, på fx 60 min. dagligt, og som standardindstilling aktivere 'quiet-mode'/stille-modus fra kl. 22-06. Såfremt barnet/forælderen ønsker at slå disse funktioner fra, skal de informeres om konsekvenserne på alderssvarende og forståelig vis, jf. principperne i 2.1 og 3.1.1.

6.5. Tjenesteudbyderen skal tilbyde sikkerheds- og tryghedsskabende forældrekontrol og gøre det tydeligt for barnet, om forældrekontrol er aktiveret, og hvad det betyder for barnet.

 

5Der henvises til chat-robotter integreret i digitale tjenester, der er omfattet af retningslinjerne. Der er således ikke tale om selvstændige sprogmodeller.

7.1. Tjenesteudbyderen skal sikre gennemsigtighed omkring sin forretningsmodel samt mekanismer, som tjenesten anvender.

7.1.1. Tjenesteudbyderen skal ikke skabe et pres på børn, herunder benytte sig af adfærdspåvirkende mekanismer, jf. pkt. 6, der opfordrer til forbrug af penge eller virtuelle ressourcer.

7.2. Tjenesten skal slå mulighed for køb eller pengedonation til/fra andre brugere eller tjenesteudbyderen fra som standardindstilling. Såfremt barnet/forælderen ønsker at slå disse funktioner til, skal de informeres om konsekvenserne på alderssvarende og forståelig vis, jf. principperne i 2.1 og 3.1.1. Funktionerne skal kunne justeres med forældrekontrol, fx i form af forældregodkendelse før hver transaktion, ved at sætte grænser for muligt pengeforbrug og ved automatisk sletning af kortoplysninger.

7.2.1. Tjenesteudbyderen skal vise et overblik over barnets månedlige økonomiske forbrug samt forbrug per session på barnets profil. Uanset om barnet anvender virtuel valuta, genstande eller andre ressourcer i transaktioner, skal det fremgå, hvor mange danske kroner ressourceanvendelsen svarer til, både på forbrugsoverblikket på profilen og ved den enkelte transaktion.

8.1. Tjenesteudbydere skal aktivt og på forespørgsel samarbejde med myndigheder.

8.1.1. I forebyggelsesøjemed skal politiet have mulighed for at optræde åbent og synligt som myndighed og interagere med tjenestens brugere.

8.1.2. Inden for rammerne af lovgivningen skal tjenesten understøtte politiets efterforskning i forhold til ulovlig adfærd og ulovligt indhold.

8.2. Tjenesteudbyderen skal samarbejde med og sikre uafhængige forskere og forskningsinstitutioner adgang til dennes viden og data med henblik på samfundsoplysning. Dette kan yderligere understøttes af et uvildigt ekspertpanel, som kan kvalificere tjenestens indsatser med fokus på børn og medvirke til øget transparens herom.

8.2.1. Digitale tjenesteudbydere skal give uafhængige forskere indsigt i bl.a. mekanismer og interaktioner på tjenesten.

8.2.2. Digitale tjenesteudbydere skal give uafhængige forskere indsigt i børns anvendelse af den konkrete tjeneste og dermed bidrage til kvalificerede beskyttelsestiltag.

Baggrunden for de etiske retningslinjer for digitale tjenester

Medierådet for Børn og Unge blev stillet til opgave af S-regeringen i 2021 at udvikle et kodeks med etiske retningslinjer for digitale tjenester, som i særlig grad anvendes af børn og unge. Det er nødvendigt, da mange af de tjenester, hvor børn og unge færdes dagligt, ikke nødvendigvis er indrettet med hensyn til børns rettigheder og generelle sikkerhed. Af den årsag er der blandt andet stor risiko for, at de udsættes for skadeligt og ulovligt indhold, adfærd, kontakt og forbrug. Det fremgår af den daværende regerings udspil om ”sociale mediers ansvar – skærpede krav til sociale medier og digital dannelse af børn og unge” fra august 2021. 

Det er den første samling af børns rettigheder på digitale tjenester. Retningslinjerne omhandler bredt set de risici, som børn kan udsættes for, når de er på digitale medier.

Afgrænsninger

De etiske retningslinjer bør efterleves af alle digitale tjenester, som tilgås af børn og unge. Retningslinjerne er rettet mod og udformet med fokus på online platforme ofte omtalt som ’sociale medier’. Karakteristisk for disse er, at de tilbyder besøgende at oprette og udforske profiler samt dele indhold.

Medierådet har også udgivet etiske retningslinjer til digitale spiltjenester. Digitale spil udgør en stadigt større del af børns digitale brug, og det er vigtigt, de er sikre, alderssvarende og i overensstemmelse med børns rettigheder. De etiske retningslinjer for digitale spiltjenesteudbydere finder du her.

De etiske retningslinjer henvender sig til både danske og internationale tjenester, som tilgås af børn under 18 år. Mange tjenester har aldersgrænser på 13 år. Denne aldersgrænse kan dog i praksis let omgås i dag grundet manglende verificering. Tjenesters eventuelle aldersgrænse friholder dem ikke fra ansvar, hvis der reelt er brugere under denne alder på tjenesten. Medierådet for Børn og Unge opfordrer enhver dansk såvel som global digital tjenesteudbyder, hvis tjeneste er beregnet til eller tilgås af børn, til at vurdere, justere og udvikle sin tjeneste i overensstemmelse med disse retningslinjer.

Lovgivning mv.

De etiske retningslinjer tager afsæt i lovgivning, kodekser og konventioner

Læs mere om lovgivning, kodekser og konventioner

Kontakt Medierådet for Børn og Unges sekretariat

Teamleder Johan Søbjerg Loller

Ønsker du at vide mere om de etiske retningslinjer?

jol@slks.dk 

+45 3374 5172